
1 / 2

2 / 2
Drejekursus for begyndere
48 Hammerholmen, 2650 Hvidovre
Kurset henvender sig til dig, som er nybegynder, og har lyst til at lære at dreje i ler. Dette er et intensivt kursus, hvor du introduceres til de helt basale teknikker indenfor drejning; æltning, centrering, krops- og håndstillinger, optræk og afdrejning. Når du har deltaget på dette kursus, har du fået en intro til – og fornemmelse for drejningens grundprincipper, samt et godt fundament for videre dygtiggørelse indenfor håndværket.
Der vil blive arbejdet med mindre emner så som cylindere og små skåle. Vi gør opmærksom på at emnerne der produceres ikke glaseres på dette kursus. De forglødes (gøres klar til glasering) og kan efterfølgende afhentes hos Cerama.
Undervisere: Niels og Annette Neimann
På dette kursus undervises du af ikke bare én, men hele to uddannede pottemagere. Niels og Annette Neimann driver til dagligt et professionelt keramisk værksted, hvor de foruden drejeskiven, i dag primært arbejder med raku.
Hvad er inkluderet?
- Forplejning: Der tilbydes kaffe, te og vand under kurset.
- Materialer: Alle nødvendige materialer er inkluderet i kursusprisen. Emnerne vil blive råbrændt til 1240°C og kan efterfølgende afhentes hos Cerama.
Praktisk information
- Tid: 9-15 begge dage
- Målgruppe: Begyndere
- Deltagerantal: Lille eksklusivt hold med max. 10 deltagere.
- Materialer og redskaber: Alle redskaber og materialer, du skal bruge, findes i vores værksted.
- Påklædning: Husk at have korte negle samt tøj og sko, der må blive beskidte.
- Faciliteter: Vores kursuscenter rummer en lækker lounge/frokoststue, hvor man kan nyde en pause. Der er også køleskabe og en miniovn/mikrobølgeovn til medbragt mad.
- Oprydning: Der vil være ca. 20 minutter afsat til oprydning og rengøring.
- Velkomstmail: Op til kursusstart vil du modtage en velkomstmail med yderligere praktiske informationer.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Om Cerama